Tidligere Brøndby-emne: Ikke alt er sandt

Nyheder
onsdag, 03 juli 2024 kl. 20:52
leopold wahlstedt
Leopold Wahlstedt var et varmt navn på Vestegnen sidste sommer, men nu er målmanden efter et år i Blackburn skiftet til AGF.
Det er ikke nogen hemmelighed, i hvert fald ikke en særlig velbevaret en af slagsen, at Brøndby i sidste sæson var ude efter Leopold Wahlstedt, som de ønskede at gøre til ny nummer 1 i målet.
Ja, der var mere end bare lidt løs interesse. For der blev dengang talt om, at en kontrakt på fire år allerede var underskrevet og helt på plads, men i stedet endte Odd målmanden med at skifte til Blackburn og Championship.
De var mange skriverier og teser om, hvorfor en handel med Brøndby i sidste ombæring ikke blev til noget, så det har naturligvis også været et tema, nu hvor målmanden alligevel er endt op i Danmark, da han efter en svær sæson i det engelske nu er skiftet til AGF på en aftale, der løber de næste fem år.
Men helt åbne op for, hvad der er op og ned i forhold til sidste sæsons kuldsejlede skifte, vil målmanden alligevel ikke, da han blev præsenteret i det jyske.
- Noget af det er sandt, men ikke det hele. Jeg ser ikke rigtig nogen årsag til at snakke om sidste år, for nu er jeg i Aarhus, og jeg er glad for at være her.
- Jeg har lagt det bag mig, og jeg ser det ikke som en stor ting for at være ærlig, lyder det fra svenskeren i et interview med Bold.
Da handlen med Leopold Wahlstedt glippede, valgte Brøndby i stedet at vende blikket mod Patrick Pentz som afløser for Mads Hermansen, der tog til Leicester, og den beslutning er de næppe kede af i dag, hvor Pentz har udviklet sig til at være en af Superligaens bedste målmand.