Den tidligere professionelle fodboldspiller
Uffe Bech har valgt at lægge støvlerne på hylden efter en karriere præget af både højdepunkter og udfordringer.
På trods af kun at have spillet otte kampe for Brøndbys førstehold, har klubbens fans efterladt et varigt indtryk på Bech.
Bech måtte afslutte sin aktive karriere som 31-årig på grund af en vedvarende knæskade. "Jeg har ingen fortrydelser," siger han, selvom skaderne ofte har sat en stopper for hans spil.
Han er stolt af sin tid på banen, hvor han blandt andet har repræsenteret Danmark på A-landsholdet fire gange og spillet for klubber som Panathinaikos, Hannover, Lyngby og FC Nordsjælland.
I en Q&A med bold.dk deler Bech sine minder fra karrieren. Han husker især Brøndby-tiden som noget helt specielt.
"Brøndbys fans er fuldstændig latterligt gode. De sørger altid for en vild kulisse, så man føler sig altid støttet, hvilket gør det til en meget speciel klub," siger Bech og fremhæver den unikke støtte, han følte fra fansene, som noget særligt ved hans ophold i Brøndby.
Bech sammenligner også sine oplevelser i Brøndby med tiden i Panathinaikos, hvor fansenes reaktioner var langt mere ekstreme.
"Fans har altid ens ryg. Da jeg var i Panathinaikos, var det lidt anderledes. Du var Gud, hvis du vandt, men de ville slå dig ihjel, hvis du tabte," fortæller han.
En af de mest mindeværdige kampe i Bechs karriere var dog en reserveholdskamp for Lyngby mod Viborg.
Kampen begyndte dårligt, og Lyngby var bagud 0-4 efter at have fået et rødt kort. Imidlertid lykkedes det holdet at vende kampen og vinde 5-4, med Bech som målscorer af de første tre mål.
"Alle, der var med i den kamp, vil nok tænke tilbage på det som det sygeste nogensinde. Ingen kunne forstå den kamp," siger han.
På trods af de mange skader og udfordringer i karrieren, ser Bech tilbage uden fortrydelser. Han har altid arbejdet hårdt for at komme tilbage på banen og er stolt af det, han har opnået.
Bech slutter af med at anerkende Cristiano Ronaldo som den hårdeste modspiller, han har stået overfor, og udtrykker tilfredshed med sin karriere, trods dens tidlige afslutning.