Brøndby skal en tur til Polen eller Kosovo i Conference League

Nyheder
onsdag, 19 juni 2024 kl. 15:12
bif spillere
Onsdag blev der trukket lod til kampene i 2. kval runde i Conference League, og her trak Brøndby vinderen af opgøret mellem Wisla Krakow og KF Llapi 1932.
Med andenpladsen i Superligaen kvalificerede Brøndby sig til Conference League, men hvis de blå-gule vil gå hele vejen til gruppespillet, der begynder i oktober måned, venter først et par kvalkampe. Hele seks af slagsen for at være præcis.
Nu er der så sat navn på, hvem Brøndby skal op imod i 2. kvalrunde, da UEFA onsdag middag trak lod. På forhånd havde det europæiske fodboldfund inddelt holdene i små puljer, og da Brøndby var seedet til disse kampe, kunne de risikere at møde Tromsø IL, Bala Town FC, Paide Linnameeskond, Víkingur, FK Liepaja, St Patrick's Athletic, KF Llapi 1932 eller Wisła Kraków.
Og det bliver altså en af de to sidstnævnte, som Brøndby skal op imod i 2. kvalrunde. Hvem det helt præcist bliver, ved vi først den 18. juli, når de to hold har spillet begge opgør mod hinanden. Læg i øvrigt mærke til, at deres kamp er kvalifikationen til Europa League, så det er altså taberen af det opgør, som Brøndby render ind i.
KF Llapi 1932 har aldrig mødt danske hold tidligere, mens det i give tilfælde vil være kun anden gang i historien, at Wisła Kraków kan stå overfor dansk modstand. Første gang var i gruppespillet i Europa League i 2011, da de mødte OB. Ved den lejlighed vandt de ude med 2-1, mens det blev til et 3-1-nederlag på hjemmebane .
Den første kamp mellem Brøndby og enten Wisła Kraków eller KF Llapi 1932  bliver spillet den 25. juli, mens returopgøret spilles den 1. august, og det er Brøndby, der begynder på hjemmebane.
Lykkes det for Brøndby at gå videre, venter to kampe i 3. kval runde, inden de til sidst står overfor to opgør i playoffrunden, inden de kan booke billetten til gruppespillet i Conference League.
Brøndby er som nævnt seedet denne gang, men med stor sandsynlighed vil de ikke været seedet i de potentielt kommende kampe grundet for få koefficientpoint i de seneste par sæsoner.