Brøndby-spiller stod overfor en af verdens største talenter

Nyheder
mandag, 03 juni 2024 kl. 13:14
broendby spillere

Det danske U17-landshold røg søndag aften ud af EM-slutrunden, og dermed måtte Brøndby-talentet Philip Søndergaard og resten af den danske trup rejse hjem.

Der render mange spændende, unge spillere rundt ude hos Brøndby, og en af dem det bestemt er værd at holde et ekstra øje med er 17-årige Philip Søndergaard.

Midterstopperen har endnu til gode at få sin officielle debut for Brøndbys førstehold, men han har spillet fast for U19-holdet og har også fået tre optrædener ved Future Cup.

Og så har han været en vigtig mand for det danske U17-landshold, der gik hele vejen til semifinalen ved EM, inden de lige akkurat blev slået ud af Italien.

Et nederlag der naturligvis vakte skuffelse for Philip Philip Søndergaard.

- Det er nederen at ryge ud i en semifinale. Vi er så tæt på at komme i en finale, så jeg er selvfølgelig skuffet. De var gode til at spille udenom vores pres. De var gode til at lukke ned for os, og det var svært at komme frem til de store chancer. Jeg synes egentlig, de dominerede for at være ærlig, forklarede han efter kampen til Bold.

Stortalentet kan dog se tilbage på en flot turnering rent personligt, og så prøvede han i semifinalen også at stå over for en af verdens allerstørste talenter.

Den blot 16-årige Francesco Camarda har bombet mål ind for Milans U-hold gennem længere tid, og i efteråret blev han Serie A’s yngste spiller nogensinde, da han som blot 15-årig fik debut for Milans førstehold.

Han viste også prøver på sin formåen i kampen mod Danmark, men Philip Søndergaard havde langt hen ad vejen godt styr på stortalententet.

- Jeg synes selv, at jeg spiller en god kamp og får lukket dem rimelig godt ned. Jeg vinder alle mine dueller mod deres gode angriber på toppen, så jeg er tilfreds med min egen præstation.