CV åbner op om Yuito Suzukis fremtid i Brøndby IF

Nyheder
onsdag, 01 maj 2024 kl. 8:08
carsten v jensen bif
Brøndbys japanske spiller er i god form og i et interview kommenterer klubbens fodboldchef på spekulationerne omkring mulige interesserede udenlandske klubber for Yuito Suzuki.
Når Brøndby spiller kampe, er repræsentanter fra store europæiske klubber til stede. En af de spillere, som internationale talentspejdere især følger, er Brøndbys bud på forårets Superliga-profil, Yuito Suzuki.
Inden søndagens uafgjorte opgør mod FC Nordsjælland gav fodbolddirektør Carsten V. Jensen sine kommentarer til Discovery.
"Jeg har selvfølgelig set de klubber, som besøger Brøndby, når vi spiller på hjemmebane og der kan jeg da godt nikke genkendende til, at der er nogle af de klubber (Ajax, Liverpool og Manchester City), der også er der.
Denne sommer valgte Brøndby at satse og købe et ungt internationalt talent.
Klubben hentede amerikanske Justin Che, ghanesiske Emmanuel Yeboah, polske Mateusz Kowalczyk og japanske Yuito Suzuki til Vestegnen.
Dette skifte i transferstrategien blev understøttet af klubbens nye hovedaktionær, Global Football Holdings, der markerer en ny retning for Brøndby.
"Vi havde en beslutning om at kigge lidt længere ud i sammenhæng med nyt ejerskab og kigge lidt længere ud i verden og se, om der ikke kunne være noget for os derude."
"Og det japanske marked, der har man jo set, at f.eks. i Celtic, at de har haft stor succes med det. Og den vej igennem, jamen, så nåede vi også frem til at holde lidt øje med det. Og det er derfor Suzuki er her i dag.", fortæller CV til Discovery.
Suzuki har virkelig vist sig frem i forårets ti Superliga-kampe indtil videre, hvor det er blevet til syv mål og fire assists.
Selvom den japanske spillers succes har tiltrukket opmærksomhed fra større klubber, så forventer CV stadig, at Suzuki vil være en del af Brøndby-holdet i den kommende sæson.
"Man skal aldrig sige aldrig i den branche her. Men det skulle gerne være sådan, at man er i en længere periode i Brøndby først, før man skal videre ud. Men vi er jo ikke 100 procent herrer over det. Men målet er, at han skal være Brøndby-spiller til næste år også."
"Det er jo sådan set markedet, der bestemmer det."