Mikael Uhres løn i Philadelphia blegner i forhold til NFL-kollegaer

Nyheder
torsdag, 02 maj 2024 kl. 9:57
mikael uhre philadelphia bif
Tidligere Brøndby-spiller Mikael Uhre får en fornuftig løn i Philadelphia Union, men den blegner i forhold til andre professionelle atleter i Philadelphia.
NFL-holdet Philadelphia Eagles har flere store navne på kontrakt, hvoraf flere af dem er meget lukrative. De er kendt for at tilbyde deres spillere lange og lukrative kontrakter, for at gøre dem glade og holde dem væk fra det åbne marked.
Desuden ses der en generel tendens til, at lønningerne kun bliver højere i NFL. F.eks. vil kontrakten på 96 millioner dollars (ca. 670 mio. kr.), som A.J. Brown fik sidste måned ikke gøre ham til den bedste betalte NFL-receiver længe. Det skyldes, at spillere som Justin Jefferson og CeeDee Lamb står til at få nye kontrakt.
Eagles har også for nylig forlænget med vigtige spillere som Jordan Mailata og Landon Dickerson, der også har fået lukrative kontrakter. Det har medført, at Eagles-spillerne er blandt de bedst betalte atleter i hele Philadelphia.
Ifølge tal fra mediet Spotrac er de nedenstående atleter de 15 bedst betalte på årsbasis:
  1. Joel Embiid, Sixers, 30 år - 53,3 millioner dollars per sæson
  2. Jalen Hurts, Eagles, 24 år - 51 millioner dollars per sæson
  3. Zack Wheeler, Phillies, 31 år - 42 millioner dollars per sæson
  4. A.J. Brown, Eagles, 26 år - 32 millioner dollars per sæson
  5. Trea Turner, Phillies, 30 år - 27,2 millioner dollars per sæson
  6. Bryce Harper, Phillies, 30 år - 25,3 millioner dollars per sæson
  7. DeVonta Smith, Eagles, 25 år - 25 millioner dollars per sæson
  8. Aaron Nola, Phillies, 30 år - 24,5 millioner dollars per sæson
  9. J.T. Realmuto, Phillies, 33 år - 23,1 millioner dollars per sæson
  10. Jordan Mailata, Eagles, 27 år - 22 millioner dollars per sæson
  11. Landon Dickerson, Eagles 25 år - 21 millioner dollars per sæson
  12. Lane Johnson, Eagles, 33 år - 20,1 millioner dollars per sæson
  13. Nick Castellanos, Phillies, 32 år - 20 millioner dollars per sæson
  14. Kyle Schwarber, Phillies, 31 år - 19,7 millioner dollars per sæson
  15. Taijuan Walker, Phillies, 31 år - 18 millioner dollars per sæson
Disse lønninger står i skarp kontrast til Mikael Uhre, der fører an for Philadelphia Union.
Ifølge mediet Philly Voice står han til at tjene 1,7 millioner dollars denne sæson, hvilket svarer til cirka 11,8 millioner kroner.