Brøndby-spilleren forventer ikke et serbisk inferno på lægterne til den afgørende EM-kamp mod Danmark.
Inden
Ohi Omoijuanfo for to år siden kom til Brøndby, tørnede han ud for Røde Stjerne, så angriberen kendte udmærket til den serbiske fankultur, der er berømt og berygtet verden over.
Der tales altid om en decideret heksekeddel, når modstanderne møder enten Røde Stjerne eller Partizan Beograd, men det danske landshold behøver ikke bekymre sig over, at den stemning bliver den samme til kampen mod Serbien torsdag aften. For den kan nemlig slet ikke sammenlignes med den, der er til klubkampene. Det fortæller han til bold.dk.
Det er ikke supportere fra Røde Stjerne eller Partizan, som står for stemningen til kampene. På grund af historikken mellem de to klubber er jeg blevet fortalt, da jeg spillede der, at de ikke tager afsted til den slags kampe. Der er sikkert nogle, som tager sin familie med, men ultras, der står for stemningen for Røde Stjerne eller Partizan, tager ikke til de kampe,
Men de, der gør kan sagtens lave god stemning. Stemningen kunne dog være meget bedre. Der har været utilfredshed med landsholdet de senere år, så mange har mistet interessen for det. Jeg er ikke helt sikker på, om det er sådan under EM, men det blev jeg i hvert fald fortalt, dengang jeg spillede der.
Serbien har til kampen mod Danmark kniven for struben efter et nederlag til England og uafgjort mod Slovenien. Det har generelt være en slutrunde plaget af store uroligheder, da det serbiske landshold helt truede med at forlade slutrunden efter voldsomme tilråb fra albanske og kroatiske fans i forbindelse med de to landes indbyrdes opgør.
For at komme videre til denne kamp er de presset til en sejr, mens Danmark muligvis kan komme videre med et uafgjort resultat. Det afhænger af gruppens anden kamp mellem England og Slovenien.