På Premier Leagues officielle hjemmeside bliver
Mads Hermansen fremhævet som en nøglespiller for Leicester i denne sæson.
"Sådan sikrede Leicester oprykning til Premier League"
Dette er titlen på en artikel på den engelske ligas hjemmeside, som dykker ned i den engelske storklubs triumf i Championship denne sæson.
Her rettes særligt opmærksomhed mod Leicesters danske målmand, der bliver anerkendt som en af de mest afgørende nøglespillere:
"Marescas første tre transfers - Mads Hermansen, Conor Coady og Harry Winks har alle styrket Leicesters hold og var en klar indikation på, hvilken retning det ville gå."
"Marescas system kræver en målmand, der træder frem i forsvaret og bliver en del af spillet, når hans mandskab har bolden. Her er god teknik med bolden afgørende."
"Hermansen har været fundamental for Maresca. Ingen Championship-målmand har forsøgt sig med flere afleveringer end hans 2.042 pasninger.
- Han har også udmærket sig i de grundlæggende aspekter af målmandsspillet, da han er nummer to på listen over færrest indkasserede mål per kamp (0,91) og nummer tre på redningsprocent (74,3 procent)", skriver Premier League.
Fredag sikrede Mads Hermansen og hans holdkammerater sig oprykning, og mandag fulgte de op ved også at vinde mesterskabet. Den tidligere Brøndby-spiller er efterfølgende blevet hyldet i flere engelske medier.