Röcker om tidligere holdkammerater: Stolt over deres udvikling

Nyheder
søndag, 30 juni 2024 kl. 13:15
benedikt rocker broendby if bif

Benedikt Röcker ser tilbage på tiden i Brøndby IF med glæde, og han er stolt over at have repræsenteret klubben og spillet sammen med så mange fantastiske spillere.

Fra 2016 - 2019 tørnede Benedikt Röcker ud for Brøndby IF, og det var i en succesfuld periode, hvor klubben fra Vestegnen for alvor vendte tilbage til toppen af dansk fodbold og blandt andet vandt pokalen i 2018 efter en finalesejr over Silkeborg, i en kamp hvor Bendikt Röcker selv kom på måltavlen,

I dag har Röcker lagt støvlerne på hylden og er vendt tilbage til Greuther Fürth, som han spillede for, inden han skiftede til Brøndby.

Her er han ansat i en stilling som Team Manager, og han har derfor et tæt forhold til sin tidligere boss i Brøndby, Alexander Zorniger, der nu er cheftræner for klubben.

Og de to kan slet ikke undgå at tale om den fælles tid i Brøndby, for det er stadig en klub, som Benedikt Röcker følger ekstremt tæt. Og ikke mindst spillerne fra dengang har stadig en stor plads i tyskernes hjerte.

- For at være ærlig følger jeg nærmest alle fra dengang, og det gør mig så glad, at se “Jobbe” (Jesper Lindstrøm, red.) og Morten Frendrup Serie A, og Hany Mukhtar og Mikael Uhre i USA. Men jeg følger alle.

- Også Johan Larsson i Elfsborg. Jeg er virkelig glad for at se deres udvikling. Det er en fornøjelse at følge deres karriere. Det gør mig også så glad og stolt at have spillet med så fantastiske spillere og gutter, siger Benedikt Röcker til Tipsbladet.

Med 111 kampe for de blå-gule er Brøndby faktisk den klub, som Benedikt Röcker har repræsenteret flest gange. Han optrådte tidligere i karrieren også for VfB Stuttgart, inden han efter to sæsoner i Wehen sluttede karrieren i 2019