Skuffet Nicolai Vallys: 'Det er voldsomt at sige'

Nyheder
mandag, 06 maj 2024 kl. 8:15
nicolai vallys bif
Søndag var Brøndby IF i aktion i en vigtig kamp mod FC Midtjylland. Tre point havde givet dem en solid føring i toppen af tabellen, men de blå-gule måtte forlade MCH Arena uden point.
Kampen endte 3-2 til Midtjylland, der dermed fik spillet sig godt ind i kampen om guldet. Efter søndagens kamp er der kun et enkelt point mellem Brøndby og Midtjylland, der ligger på 3.-pladsen med en dårligere målscore end FC København.
Nederlaget har medført, at der nu bliver spekuleret i, at Brøndby er begyndt at vakle i kampen om guldet. Men det ville Nicolai Vallys ikke høre tale om, da han blev spurgt om det af Viaplay efter søndagens nederlag.
"Jeg ved ikke, om vi er begyndt at vakle. Som du siger, så har vi ikke tabt i 16 kampe, så jeg synes, det er voldsomt at sige, at vi er begyndt at vakle, når vi taber mod FCM," sagde den 27-årige profil til Viaplay efter opgøret.
"Jeg er med på, at vi ikke spillede vores bedste kamp, og det gjorde vi heller ikke i Nordsjælland. Så det skal være bedre, og nu har vi den fedeste kamp på søndag, hvor vi kan revanchere os. Så kan vi snakke sammen efter den kamp."
Vallys slog også fast, at han stadig ser Brøndby som en stærk kandidat til at vinde titlen i denne sæson. Omvendt var han heller ikke bleg for at indrømme, at de ikke er ene om at være kandidater.
Både FCM og FCK har også en god chance for at stå med guldmedaljer om halsen inden længe