🇮🇹 Serie A Team of the Week
Morten Frendrup kan være svært tilfreds med sine præstationer i sidste uge, som har resulteret i en plads på statistikmediet WhoScoreds udgave af rundens hold i Serie A.
Morten Frendrup har været en vigtig spiller for Genoa i denne sæson. Det var han også i sidste uge, hvor han bidrog med både en scoring og et oplæg i deres sejr over Cagliari.
Sejren gav den italienske klub tre vigtige point. Det var nemlig nok til at sikre, at Genoa får endnu en sæson i Serie A.
Det er i sig selv noget, der har givet den tidligere Brøndby-spiller noget at glæde sig over. Men det er faktisk ikke alt, han har at glæde sig over. Frendrup er nemlig også blevet hædret efter sin flotte præstation.
Frendrup er blevet tildelt en plads på statistikmediet WhoScoreds udgave af rundens hold i Serie A, hvor han er kommet i flot selskab.
Den 23-årige tidligere Brøndby-spiller er kommet i selskab med store stjerner som Victor Osimhen, Malick Thiaw og Khvicha Kvaratskhelia. Ikke nok med det, så har han af WhoScored fået den næsthøjeste rating af alle spillere på holdet.
Det er kun Fiorentinas Riccardo Sottil, der har fået en højere rating end Frendrup. Denne rating er baseret på hans nydelige præstation i deres 5-1-sejr over Sassuolo, hvor han bidrog med et mål og to oplæg.
Frendrup har i denne sæson bidraget med to mål og seks oplæg i 36 kampe på tværs af alle turneringer. Hovedparten af hans målbidrag er kommet i Serie A.
Du kan se hele rundens hold nedenfor:
🇮🇹 Serie A Team of the Week