Brøndby henter nøglepersonale hos FC Nordsjælland

Nyheder
fredag, 21 juni 2024 kl. 22:50
bjoern holm bif masterclass
Brøndby har været en tur i FC Nordsjælland, hvor de har hentet Jens Mikkel Frølunde til at stå i spidsen for U14-U17 talenterne, ifølge Tipsbladet.
Der er fortsat et par dage til, at transfervinduet officielt åbner, men derfor kan klubberne jo godt gå på rov hos hinanden, når det handler om at hente personale. Og det er netop det, som Brøndby har gjort.
I hvert fald mener Tipsbladet at vide, at Jens Mikkel Frølunde skifter fra Farum til Brøndby fra den kommende sæson.
Hos FC Nordsjælland har Jens Mikkel Frølunde haft en stilling som head of scouting for U13-U19, og det er altså en nogenlunde tilsvarende opgave, der nu venter hos Brøndby fremadrettet skal vi tro mediet.
Endnu er en handel ikke offentliggjort, men det forventes, at Jens Mikkel Frølunde får ansvaret for U14-U17 hos Brøndby IF, men dog særligt med fokus på de yngre årgange.
Jens Mikkel Frølunde har været hos FC Nordsjælland siden 2021 med et stort fokus på udvikling af talenterne, og inden da har han også haft en fortid hos FC København, så det er en herre, der kommer med en masse erfaring, og som man nu håber på kan være med til at løfte Masterclass yderligere.
Der runder nemlig en masse talentfulde spillere rundt på Brøndbys ungdomshold. Således blev U15-holdet med stortalentet Elias Broberg, der for nyligt skrev under på en ny kontrakt med klubben, suveræne mestre i U15-ligaen, mens U17-holdet sluttede på en fjerdeplads.