Brøndby i top 10 på flot EM-liste: Bedre end Man Utd og Man City

Nyheder
tirsdag, 11 juni 2024 kl. 12:39
kim vilfort john faxe jensen bif
Klubben fra Vestegnen kommer ind på en flot niendeplads.
Fredag den 14. juni går det løs ved EM, når værterne fra Tyskland åbner ballet mod Skotland.
Netop Tyskland er det landshold, der sammen med Spanien har vundet turneringen flest gange med tre hver, mens Danmark som bekendt har løftet pokalen en enkelt gang i 1992.
På det hold i 1992 var der hele fire spillere, der havde deres vante gang i Brøndby. De fire spillere var Kim Christofte, Lars Olsen, John ‘Faxe’ Jensen og Kim Vilfort.
Alle fire må sige at have haft stor betydning, da Faxe og Vilfort som bekendt scorede målene i finalen, mens Christofte leverede det afgørende straffe mod Holland med sit karakteristiske tilløb, mens Lars Olsen som anfører fik lov at løfte pokalen.
På listen over klubhold, der har haft flest spillere på EM-vindende hold finder vi Bayern München med 19, mens Real Madrid og Barcelona følger lige efter.
Med fire af slagsen klemmer Brøndby sig ind på en delt niendeplads sammen med klubber som Arsenal, Atlético Madrid, Hamburger SV og Lyngby.
Dermed er Brøndby også bedre end eksempelvis Manchester United og Manchester City, der i hele EM’s historie kun har kunne levere to spillere til vindende mandskaber.
Du kan se hele listen her.
19: Bayern München
16: Real Madrid
15: Barcelona
10: Juventus
9: Bordeaux, Borussia Dortmund, Borussia Mönchengladbach, Inter Milan, Valencia
8: AC Milan, Monaco
7: Chelsea, Slovan Bratislava
6: Köln, Panathinaikos, Real Zaragoza
5: AEK Athens, Ajax, Liverpool, Napoli, Paris Saint-Germain, PSV Eindhoven, Werder Bremen
4: Athletic Club, Arsenal, Atlético Madrid, Brøndby, Fiorentina, Hamburg, Lyngby,
Olympiacos, Roma, Sporting CP, Stuttgart, Torino
3: Dinamo Moskva, Dinamo Tbilisi, Dukla Praha, Inter Bratislava, Sassuolo, Sevilla, Slavia Praha, Spartak Moskva, Villarreal
2: Atalanta, Auxerre, Benfica, Beşiktaş, Bologna, Cagliari, Duisburg, Dynamo Kyiv, Eintracht Frankfurt, Feyenoord, Kaiserslautern, Košice, Lazio, Lokomotiv Moskva, Mallorca, Manchester United, Real Betis, Schalke, Toulouse
1: AGF, Anderlecht, B 1903, Bohemians Praha, Bolton Wanderers, Braga, CSKA Moskva, Den Bosch, Dinamo Zagreb, Fortuna Düsseldorf, Fortuna Sittard, Freiburg, Getafe, Hansa Rostock, Karlsruhe, Leicester City, LOSC Lille, Lokomotiva Košice, Lyon, Málaga, Manchester City, Marseille, Mechelen, Mulhouse, Nantes, Odense, Parma, Porto, Roda, Silkeborg, Spartak Trnava, Sochaux, Southampton, Teplice, Torpedo Moskva, SKA Rostov, Trabzonspor, Udinese, Varese, Vejle, Wolfsburg