I starten af marts måtte
Frederik Alves under kniven, da han pådrog sig en skade og derfor været på sidelinjen lige siden.
Det er aldrig sjov for en professionel fodboldspiller at pådrage sig en skade. Er der tale om en skade, der koster en tur på operationsbordet, er det endnu værre.
Netop dette blev aktuelt for Frederik Alves i starten af marts, hvor han måtte under kniven.
Han har været ude med en skade siden vinteropstarten, hvorfor kvartfinalen i pokalturneringen blev hans sidste officielle kamp for Brøndby i denne sæson.
Selvom det ikke er længe siden, at den 24-årige forsvarer har været under kniven, skrider det fremad med hans genoptræning. Det viser en video på hans profil på Instagram, hvor han løber på et løbebånd.
Ifølge Broendbyforfan.dk var det en infektion i han akillessene, der medførte, at han i starten af marts måtte under kniven.
Inden da var han fast mand i startopstillingen, men på grund af skaden har det ikke været tilfældet i denne sæson.
I forbindelse med operationen blev der ikke meldt noget ud om, hvornår han ville være i stand til at vende tilbage til banen. Til gengæld stod det helt klart, at hans sæson var ovre.
At han allerede er i stand til at løbe på løbebånd, er naturligvis et positivt tegn.
Det kan være en klar indikation af, at han når at vende tilbage til topform, inden der tages hul på 2024/25-sæsonen.
Du kan se videoen fra hans Instagram-profil herunder:
Alves, der har en fortid i West Ham, kom til Brøndby i januar 2022.
Dengang blev der betalt i omegnen af 7 millioner kroner for ham, og han blev installeret med en kontrakt frem til sommeren 2026.