En fejl fra
Sean Klaiber endte med at koste dyrt, da Brøndby IF søndag tabte til FC Midtjylland på udebane. Han har ikke selv tøvet med at indrømme, at det var en fejl fra hans side.
Selv de bedste kan begå fejl. Det måtte Sean Klaiber se i øjnene søndag, hvor en brøler fra den hollandske forsvarsspiller resulterede i en scoring.
Ved stillingen 1-1 mistede han bolden på FC Midtjyllands banehalvdel, hvilket resulterede i, at Dario Osorio fik frit løb mod Brøndby-målet. Det udnyttede han til fulde, da han sendte bolden i nettet og dermed bragte Midtjylland foran med 2-1.
Efter kampen var Klaiber ikke bleg for at indrømme, at det var en fejl fra hans side. Var den fejl ikke blevet begået, var Midtjylland ikke kommet foran med 2-1. Dermed kunne kampen have udviklet sig på en helt anden måde.
"Det var en fejl. Og her i livet laver man fejl. Det var en fejl fra min side, og så må jeg komme videre," sagde Klaiber ifølge Campo efter kampen.
"Jeg prøvede at tage en berøring og spille den ud til Marko (Divkovic, red.) igen. Men han (Dario Osorio, red.) kom virkelig hurtigt hen til mig, og så blev jeg nødt til at være hurtigere bolden. Det var ikke godt nok af mig, men det var jo også en fejl."
Han indrømmede dermed, at han begik en fejl, men han slog samtidig fast, at han forsøgte at indhente Osorio på vej mod målet. Det nåede han ikke, da den 20-årige Midtjylland-profil ganske enkelt var for hurtig for Klaiber.
Klaiber slog også fast, at der nu vil være fokus på at 'restituere, komme videre og arbejde hårdt'. Der er fortsat fire runder tilbage af 3F Superligaen, der er blevet meget spændende efter søndagens nederlag. Brøndby er dog fortsat alene i toppen af tabellen.