Tidligere Brøndby-angriber bomber løs i Allsvenskan

Nyheder
søndag, 12 maj 2024 kl. 13:15
yousef salech
Skiftet til Allsvenskan har været en stor succes for Yousef Salech, der i starten af året blev solgt af Brøndby IF.
I starten af året blev Yousef Salech solgt til Sirius af Brøndby IF, der spiller i den bedste svenske række. Dette skifte har været en stor succes for det 22-årige talent.
Salget indbragte Brøndby omtrent 600.000 euro, hvilket svarer til godt og vel 4,5 millioner kroner. Og med stor sandsynlighed er det en pris, som Sirius er glade for at have betalt for at bringe Salech til Allsvenskan.
Han kan nemlig glæde sig over at have fået en rigtig god start i den svenske klub.
Lørdag var han og resten af truppen i aktion mod AIK Stockholm, hvor han bidrog med to mål. Det betyder, at Salech nu er at finde på 2.-pladsen på den samlede topscorerliste i ligaen.
Efter otte spillerunder er det blevet til i alt fem mål for Salech. Den eneste spiller, der har formået at overgå ham på dette punkt, er Kiese Thelin fra Malmø FF.
Han har været en anelse mere effektiv, da det er blevet til seks mål.
Meget kan derfor tyde på, at Salech har fundet sig rigtig godt til rette i den svenske klub og liga.
Det kan derfor ikke udelukkes, at det er det rette sted for ham og hans fremtidige udvikling.
I Brøndby havde han dog slet ikke den samme succes, hvilket naturligvis også spillede ind i forhold til beslutningen om at sælge ham for omtrent 4,5 millioner kroner.
I hans tid på Vestegnen blev det ikke til et eneste mål i en officiel kamp for førsteholdet.