Den tyske klub har fejlagtigt delt en nyheden om
Jesper Lindstrøm.
Det har været en helt forfærdelig sæson for Jesper Lindstrøm hos Napoli i Serie A, men i sin tidligere tyske klub, Eintracht Frankfurt, har Jesper Lindstrøm stadig en stor stjerne. Måske endda lidt for stor.
I hvert fald begik Eintracht Frankfurt en brøler af de større, da de på deres hjemmeside havde travlt med at sende deres bedste hilsner til danskeren og ønske ham held og lykke med den forestående slutrunde i det tyske.
Problemet er bare, at Jesper Lindstrøm som bekendt ikke er en del af den danske EM-trup, da Kasper Hjulmand ikke havde den tidligere Brøndby-profil blandt sine 26 udvalgte, da han skulle udtage truppen.
Frankfurt ligger stadion og bane til en række af de kommende EM-kampe, heriblandt Danmarks opgør mod England i den anden gruppekamp den 20. juni, og det er i den forbindelse, at klubben på deres egen hjemmeside skrev:
- To af vores tidligere spillere er på holdet: Frederik Rønnow og Jesper Lindstrøm. Den sidste var med til at vinde Europa League med Eintracht i 2022. Den 20. juni gør Rønnow og Lindstrøm comeback i Frankfurt, når Danmark skal møde England.
Mens de altså ikke helt har styr på Jesper Lindstrøms aktuelle landsholds situation, så har de om ikke andet ret i, at Frederik Rønnow vender tilbage til det stadion, hvor han spillede fra 2018-2021, da han skiftede fra netop Brøndby IF til Eintracht Frankfurt uden dog for alvor at slå igennem.
Jesper Lindstrøm kan i øvrigt håbe på, at en ny træner i Napoli, hvor Antonio Conte har overtaget roret, kan være med til at sende ham tilbage på landsholdet frem mod kvalifikationen til VM-slutrunden i 2026.
Den offensive kreatør er indtil videre noteret for 16 landskampe og et enkelt mål for Danmark.