Mensah og Radosevic kan overhale Brøndby-legender

Nyheder
fredag, 10 maj 2024 kl. 18:08
kevin mensah bif legende
Derbyet mellem Brøndby og FC København har en helt særlig historie i dansk fodbold, og to af dem, der ganske givet har rigtig mange fortællinger at bidrage med, er Brøndbys Josip Radošević og Kevin Mensah.
Den 28-årige kroat Radošević kom til Brøndby i 2018 fra Hajduk Split, men havde inden da også fået kampe for Napoli og Eibar, mens Kevin Mensah kom til Vestegnen året forinden efter ophold i Viborg og Esbjerg.
Skulle de to komme i aktion søndag eftermiddag mod FCK, vil det være deres 20. derby i karrieren, og dermed vil de gå forbi Brøndby legender som Dan Anton Johansen og Kim Vilfort på listen over flest derbys.
En liste, der ikke overraskende toppes af Mr. Brøndby ham selv, Per Nielsen, der nåede at møde FCK hele 36 gange i sin karriere.
På de næste pladser følger i øvrigt Mogens Krogh, Kim Daugaard og Ole Bjur, mens Ruben Bagger på en femteplads med 20 opgør mod FCK altså kan få selskab af Mensah og Radošević efter søndagens kamp.
Josip Radošević har scoret et enkelt mål for Brøndby mod FCK, og det faldt tilbage i efteråret i denne sæson, da han bragte holdet fra Vestegnen foran med 1-0, i en kamp som Brøndby dog endte med at tabe med 3-2.
Den FCK-spiller, der har spillet flest kampe mod Brøndby, er i øvrigt William Kvist, der nåede 29 derbyer.
Listen over flest kampe for Brøndby mod FCK
Per Nielsen - 36
Mogens Krogh - 33
Kim Daugaard - 30
Ole Bjur - 25
Ruben Bagger - 20
Dan Anton Johansen - 19
Josip Radošević - 19
Kim Vilfort - 19
Kevin Mensah - 9
Søren Colding - 18
Martin Retov - 17
Johan Larsson - 16
Thomas Kahlenberg - 16
Thomas Rasmussen - 16
Simon Hedlund - 16
Jens Risager - 15
Allan Ravn - 14
Teemu Pukk - 14
Hany Mukhtar - 14
Peter Madsen - 14