Se billederne: Mads Hermansens vilde guldfest

Nyheder
søndag, 05 maj 2024 kl. 12:12
mads hermansen guld leicester
Mads Hermansen var i sidste uge med til at fejre guldet i Championship med Leicester, som giver en billet til Premier League i næste sæson.
Det er mindre end et år siden, at Mads Hermansen tog hul på en ny udfordring i sin karriere. Her tog han et stort skridt, da han besluttede at forlade Brøndby IF til fordel for engelske Leicester.
Sandsynligvis har han stadig et lille afsavn til Brøndby Stadion, men han fortryder næppe sin beslutning om at skifte til Leicester. Det har nemlig været en stor succes for den 23-årige målmand.
Den unge dansker har spillet en stor rolle i, at Leicester kan forlade den næstbedste række i England efter denne sæson. Lørdag eftermiddag afsluttede de sæsonen med manér, og derfor kan Hermansen og co. se frem til at tørne ud i Premier League i næste sæson.
Selvom de tabte 0-2 i deres sidste kamp i Championship, har de formået at skrabe 97 point sammen efter 46 spillerunder. Det var nok til at sikre førstepladsen i ligaen og direkte oprykning til landets bedste række.
Faktisk var oprykningen sikret allerede den 26. april, da Leeds tabte til Queens Park Rangers. Få dage senere kunne man lade sig krone som mestre, da de vandt over Preston North End.
Ifølge Broendbyforfaen.dk blev den flotte 1.-plads fejret med manér, hvor der blev drukket både øl, champagne og sandsynligvis også stærkere spiritus på natklubberne.
Først lørdag fik Hermansen og resten af Leicester-truppen overrakt deres trofæ og medaljer, hvilket gav anledning til endnu en fejring. Selvom det skete efter et nederlag til Blackburn Rovers, var der alligevel smil og glade dage hos Hermansen og co.