Sørensen skreg sine frustrationer ud: 'Det skal barberes væk!'

Nyheder
mandag, 06 maj 2024 kl. 12:46
jesper soerensen bif
Man kan ikke komme udenom det faktum, at der blev begået en del fejl fra Brøndby-spillernes side, da de søndag tørnede sammen med FC Midtjylland.
Brøndby-træner Jesper Sørensen havde med stor sandsynlighed en del at tale med sine spillere om, da de vendte tilbage til omklædningsrummet efter 2-3-nederlag til FC Midtjylland i Herning.
I løbet af anden halvleg kunne man både se og høre på Jesper Sørensen, at han slet ikke var tilfreds.
Derimod skreg han sine lunger ud, da Daniel Wass forsøgte sig med et skud fra en position, hvor en scoring var meget urealistisk.
Tilsyneladende var det denne aktion, der fik bægeret til at flyde over for Sørensen.
Efter kampen forklarede han, at der var gode muligheder for at skabe en gunstig chance i situationen. Derfor var han meget utilfreds med, at Wass i stedet skød udefra.
Kort tid forinden havde Sørensen også været vidne til en stor fejl fra den rutinerede Sean Klaiber, der mistede bolden som bagerste mand.
Det betød, at Midtjylland-profilen Dario Osorio kunne score til 1-2. Derudover begik midtstopper Kevin Tshiembe begå en stor fejl, der nemt kunne have kostet mål.
Efter kampen har Sørensen udtalt, at det er ting, der ikke må ske. Især i en kamp mod Midtjylland, der har hurtige og effektive spillere, som kan udnytte disse fejl.
Den 50-årige træner er derfor ikke i tvivl om, at det var fejl, der kostede Brøndby point søndag aften.
"Vi gav nogle gevaldige chancer væk - og også på nogle dumme ting, som vi ikke burde. Og det skal vi ikke. Det skal barberes væk, det der. Det er ikke ufortjent, at de vinder, når vi ser de chancer, de har," sagde Sørensen ifølge B.T., og tilføjede:
"De får også det afgørende hjørnespark ved et simpelt udspil, hvor vi manglede kvalitet."
Selvom de tabte søndagens opgør, er Brøndby fortsat alene i toppen af Superligaen. Nu har de dog kun et enkelt point ned til hhv. FCK og FCM.