Så meget koster Patrick Pentz

Nyheder
mandag, 10 juni 2024 kl. 11:37
patrick pentz pris
Brøndby har måtte strække sig langt for at sikre sig den østrigske landsholdsmålmand på en permanent aftale.
Det var en ekstrem god nyhed, som de fleste Brøndby fans kunne indlede en ny uge på, da det mandag formiddag kom frem, at det er lykkes for klubben at købe Patrick Pentz hos tyske Bayer 04 Leverkusen.
Målmanden, der reddede et straffe i sin debut og som var med til at sikre, at Brøndby ble holdet med flest clean sheets i sæsonen, har været en absolut nøgleprofil på dette Brøndby-hold fra dag et af, og han har sæsonen igennem overbevist med flere flotte præstationer.
Selv har han ved flere lejligheder også talt ekstremt varmt om Brøndby og ikke mindst forholdet til klubbens fans, og da Brøndby meget gerne ville hente østrigeren til på en permanent aftale, lå en handel jo lige for.
Men udfordringen var prisen, for hvor meget ville Bayer Leverkusen forlange for Patrick Pentz, der i løbet af dette forår også har udviklet sig til at blive Østrigs foretrukne målmand ved EM i Tyskland og som med en række god præstationer i den kommende måneds tid formentlig kunne have øget sin markedsværdi markant?
Det forsøger Tipsbladet nu at kaste lidt lys over, da prisen i følge mediets oplysninger ender op på 19 millioner danske kroner.
De skriver samtidig også, at det var et stort ønske fra Brøndbys side at lukke en handel inden EM, så begge parter kunne have styr på fremtiden.
Og det må man sige, at Brøndby nu har når det kommer til målmandssituationen, da klubben inden for ganske kort tid er lykkedes med at forlænge aftalen med Thomas Mikkelsen for yderligere en sæson og nu altså købe Patrick Pentz fri af Bayer Leverkusen for stolte 19 millioner kroner.